Os og One Direction

Børnehjemmet

LÆRKES SYNSVINKEL

Hej jeg hedder Lærke, jeg er 17 år, jeg bor på børnehjem. Det er super nedern for alle er psykopater, jeg hader at være her. Der kommer nye børn her til hver dag. Der kommer aldrig nogen på min alder. Jeg venter på den dag vil komme. De fleste her ude er mellem 3-14 år. Og vis i tror jeg vil være sammen med 14årie så tro om. Jeg mangler en veninde, som jeg kan snakke med, og hygge med. Nu skal jeg fortælle jeg hvorfor jeg er her ude. Min far han er i det Britiske Army så han er ikke hjemme like nogen sinde. Min mor er død, det er længe siden. Self savner jeg hende, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Lige pludselig kalder en af lederne, det var Ulrikke, hun er SÅ sur, jeg kan ikke klare hende. Men jeg gik der ned, og så en pige, med halvt langt lyst har og en flot halskæde. Ulrikke siger at det er min nye sambo. Hvad! skal jeg delle mit værelse ud til en fremmed! helt ærligt, det mener hun ikke. det sage self ikke højt men siger bare ''okay'' og tager hende med op på mit værelse. Hun får pakket lidt ud og sætter sig på den seng Ulrikke kom ind med. Jeg spørg hende hvad hun hedder, hun svare med en lille stemme ''Thea'' jeg smiler og siger at jeg hedder Lærke. Jeg fortæller straks at jeg er 17 år, og spørg så hvor gammel hun er. Hun er også 17 år, hvor heldig kan man være. Vi få snakket rigtig meget sammen, og det er rigtig hyggeligt, lige ind til Ulrikke kalder.

|| heei venner så kom første kapitel som mine veninder har spurgt alt for meget efter hæhæ, men glæder mig til at skrive vider på den. Se'ya||