The Classic Coldhearted

//No such thing as love//

Jeg vågner op i en sofa, mit blik flakker rundt og intet ser bekendt ud. Festen i aftes virker langt væk i mit sind og har trukket sig ned i min underbevidsthed. Jeg må have drukket alt for meget til at have fået et blackout.  Jeg hører fodtrin fra trappen nær stuen og mit hoved drejer 90 grader for så at møde et knap så velkendt ansigt. Dét er drengen jeg snavede med, i starten af festen og hans ansigts mimik virker chokeret og overrasket.

'' Jeg troede at du var taget hjem, lige da du vågnede.. '' trækker han sætningen.

'' Nej, jeg ved ikke engang hvor jeg er. Jeg ved ikke engang hvordan jeg endte i denne sofa helt upåklædt. '' konstaterer jeg sarkastisk. Ja, jeg er kun iført mit undertøj og er viklet ind i et overdrevet blødt lysegrå tæppe.

'' Du var helt i hegnet, jeg gjorde dig den tjeneste at tage dig med hjem inden festen sluttede da du knap nok kunne gå. '' smiler han varmt.

''Jeg bad dig ikke om at tage mig hjem til dig, du kunne have kørt mig hjem.. '' skærper jeg igen.

'' Når ja! Fordi du var helt klart til at komme i kontakt med, når du havde drukket over 10 genstande på knap nok 5 timer? '' bider han igen. Som svar vælger jeg at rulle med øjnene og skimme rummet efter mit resterende tøj.

'' Så.. Hvorfor sidder jeg så i undertøj? '' spørger jeg mistroisk. Hvis han har klædt mig af, skriger jeg fordi han er fremmede og jeg vil sgu ikke ende med en kønssygdom.

'' Godt spørgsmål. Du bad mig om at klæde dig af. '' griner han kort.

'' A'hva? '' spørger jeg chokeret.

'' Du var helt væk, du fablede om at min stue var som at være i en sauna og at du måtte smide tøjet. Trust me, jeg er en gentleman så nej. Jeg har ikke rørt eller haft sex med dig. Sådan er jeg ikke. '' konstaterer han.

'' Jaja, det siger alle de 'good guys', det næste du ved af dét render de til højere og venstre. I er fuldstændige respektløse overfor os piger, i kan ikke tage imod et nej og i er altid kun ude efter EN ting i sengen. '' snerper jeg.

'' Når ja! Det er jo drengenes skyld alt sammen, pigerne som jer er ikke andet end små feminister som peger fingre af os drenge bare fordi vi laver de mindste fejl. Men hvad så lige med at vende fingeren mod dig selv? I kan ikke andet end at stille krav og brok jer over hvad fuck vi gør. '' bider han igen. Han ved udmærket godt, at denne diskussion har han rundet af ved at gå sin vej. Så det gør han. Lige inden han vender sin retning mod ovenpå igen, henkaster han til hoveddøren.

'' Luk dig selv ud feministiske kælling. '' snerper han. Sikke mopset han kan blive, bare ved en enkelt diskussion. For ikke at snakke om at idioten har givet mig en større migræne end min egen tømmermænd.

Jeg spotter igen rundt i rummet og finder hurtigt mit tøj igen. Jeg skal fandme ud herfra inden at jeg spiser ham til morgenmad sammen med mine stødende ord.

Jeg skynder mig i tøjet og smutter ud, tjekker min mobil og ser på klokken: /Kl. 14:40 /

Jeg åbner for min gps på mobilen og taster min adresse ind. Jeg indser så at der er ikke langt vej hjem. Jeg går i ca lidt over 20 minutter da jeg ankommer foran min egen hoveddør. Søvn, is og Netflix her kommer jeg. [Can relate without hangover aha]

~~~

Jeg åbner min hoveddør og da jeg træder ind i entréen er der tavshed. De imødekommer mig ikke engang. Mine forældre har ikke spurgt indtil hvor jeg blev af, hvorfor jeg ikke kom hjem i nat osv.. Igen. De er fuldstændige ligeglade, jeg ville endda have sat pris på at have fået den største skideballe. Fordi så ved jeg i det mindste inderst inde, at de bekymrer sig om mig. Men sandheden findes ikke på røde roser denne gang, they couldn't care less..