Jeg vågner op i en sofa, mit blik flakker rundt og intet ser bekendt ud. Festen i aftes virker langt væk i mit sind og har trukket sig ned i min underbevidsthed. Jeg må have drukket alt for meget til at have fået et blackout. Jeg hører fodtrin fra trappen nær stuen og mit hoved drejer 90 grader for så at møde et knap så velkendt ansigt. Dét er drengen jeg snavede med, i starten af festen og hans ansigts mimik virker chokeret og overrasket.
'' Jeg troede at du var taget hjem, lige da du vågnede.. '' trækker han sætningen.
'' Nej, jeg ved ikke engang hvor jeg er. Jeg ved ikke engang hvordan jeg endte i denne sofa helt upåklædt. '' konstaterer jeg sarkastisk. Ja, jeg er kun iført mit undertøj og er viklet ind i et overdrevet blødt lysegrå tæppe.
'' Du var helt i hegnet, jeg gjorde dig den tjeneste at tage dig med hjem inden festen sluttede da du knap nok kunne gå. '' smiler han varmt.
''Jeg bad dig ikke om at tage mig hjem til dig, du kunne have kørt mig hjem.. '' skærper jeg igen.
'' Når ja! Fordi du var helt klart til at komme i kontakt med, når du havde drukket over 10 genstande på knap nok 5 timer? '' bider han igen. Som svar vælger jeg at rulle med øjnene og skimme rummet efter mit resterende tøj.
'' Så.. Hvorfor sidder jeg så i undertøj? '' spørger jeg mistroisk. Hvis han har klædt mig af, skriger jeg fordi han er fremmede og jeg vil sgu ikke ende med en kønssygdom.
'' Godt spørgsmål. Du bad mig om at klæde dig af. '' griner han kort.
'' A'hva? '' spørger jeg chokeret.
'' Du var helt væk, du fablede om at min stue var som at være i en sauna og at du måtte smide tøjet. Trust me, jeg er en gentleman så nej. Jeg har ikke rørt eller haft sex med dig. Sådan er jeg ikke. '' konstaterer han.
'' Jaja, det siger alle de 'good guys', det næste du ved af dét render de til højere og venstre. I er fuldstændige respektløse overfor os piger, i kan ikke tage imod et nej og i er altid kun ude efter EN ting i sengen. '' snerper jeg.
'' Når ja! Det er jo drengenes skyld alt sammen, pigerne som jer er ikke andet end små feminister som peger fingre af os drenge bare fordi vi laver de mindste fejl. Men hvad så lige med at vende fingeren mod dig selv? I kan ikke andet end at stille krav og brok jer over hvad fuck vi gør. '' bider han igen. Han ved udmærket godt, at denne diskussion har han rundet af ved at gå sin vej. Så det gør han. Lige inden han vender sin retning mod ovenpå igen, henkaster han til hoveddøren.
'' Luk dig selv ud feministiske kælling. '' snerper han. Sikke mopset han kan blive, bare ved en enkelt diskussion. For ikke at snakke om at idioten har givet mig en større migræne end min egen tømmermænd.
Jeg spotter igen rundt i rummet og finder hurtigt mit tøj igen. Jeg skal fandme ud herfra inden at jeg spiser ham til morgenmad sammen med mine stødende ord.
Jeg skynder mig i tøjet og smutter ud, tjekker min mobil og ser på klokken: /Kl. 14:40 /
Jeg åbner for min gps på mobilen og taster min adresse ind. Jeg indser så at der er ikke langt vej hjem. Jeg går i ca lidt over 20 minutter da jeg ankommer foran min egen hoveddør. Søvn, is og Netflix her kommer jeg. [Can relate without hangover aha]
~~~
Jeg åbner min hoveddør og da jeg træder ind i entréen er der tavshed. De imødekommer mig ikke engang. Mine forældre har ikke spurgt indtil hvor jeg blev af, hvorfor jeg ikke kom hjem i nat osv.. Igen. De er fuldstændige ligeglade, jeg ville endda have sat pris på at have fået den største skideballe. Fordi så ved jeg i det mindste inderst inde, at de bekymrer sig om mig. Men sandheden findes ikke på røde roser denne gang, they couldn't care less..
Jeg render ovenpå mit værelse og til min store overraskelse sidder Melli på min sengekant og bliver helt forskrækket da jeg indtræder rummet.
'' Hvor fuck var du henne hele natten?! Jeg har ledt efter dig fucking overalt! '' skriger hun op og omfavner mig med den største krammer og efterfulgt en lammer mod min ene skulder.
'' Av for helvede! Hvad skulle dét til for? '' henkaster jeg til lammeren.
'' Jeg har været fucking syg af bekymring! Jeg troede ærligt at du blev kidnappet, bare at jeg vender ryggen til dét ene øjeblik er du væk! Hvad fuck sker der for det? '' fortsætter hun.
'' Ja undskyld.. U know, ham jeg snavede med i starten af festen? Han må have taget mig med hjem. Jeg kan ikke huske meget af aftenen. '' svarer jeg forsigtigt. Dét gjorde hende bare mere ophidset.
'' Hvad fuck Ann! Du tog med en fremmede hjem? Det kan umuligt blive værre.. '' sukker hun.
'' Altså. Jeg må have været helt i hegnet, da jeg klædte mig af foran ham.. '' smiler jeg skævt.
'' Du.. Hvad? Vent, havde i sex eller sådan noget? '' spørger hun overrasket.
'' Nej, eller det ved jeg ikke okay! Jeg kan ikke huske en skid fra festen.. '' svarer jeg og kigger ned i jorden. Dét var hvad han fortalte mig.
'' Ann for fuck sake.. '' siger hun og trækker mig indtil et kram. Ærligt, hendes omsorgshed er langt bedre end mine forældre.
'' Jeg har altså lidt tømmermænd, så kunne du dæmpe dig lidt? '' hvisker jeg ind i hendes øre uden at afbryde vores kram. Til min overraskelse griner hun svagt som svar.
'' Anastasia! '' lyder det nedenunder. Jeg møder Mellis blik og må lytte en ekstra gang, for at være sikker på at dét ikke er tømmermændene der spiller min hjerne et puds.
'' For helvede Anastasia, så kom herned når jeg kalder! '' råber mor nede fra trappen. Jeg træder væk fra Melli og begiver mig nedenunder, ved ikke hvad jeg skal forvente. Men jeg håber altid på dét bedste fra begge mine forældre. Da jeg træder ind i stuen står begge mine forældre og kigger på mig.
'' Du har et photoshoot i morgen formiddag kl. 12:00 så ikke kom for sent. '' siger min far bestemt og sender mig et dominerende blik, så det løber koldt ned af ryggen. Det værste er at min mor sender dét mest ligegyldige og nedværdige blik samtidige til mig. Som om at jeg er en insekt der irriterer hendes syn. Derefter går de begge ud i køkkenet og jeg ser ikke mere til dem. Kan du se hvad jeg mener? De elsker mig ikke engang. Jeg føler mig ikke engang stolt til at være deres afkom.
Jeg går ovenpå igen til Melli på mit værelse og kan se ud fra hendes ansigtsudtryk at hun havde hørt dét hele.
'' Hvad med at du overnatter hos mig i nat? '' spørger hun forsigtigt.
'' Nej.. Det fint. I morgen formiddag skal jeg være hos Unique Models Bureauet allerede kl. 12.00 skarpt. Det eneste positive er at i morgen er søndag, så skal jeg ikke tænke på at dét er en hverdag. '' svarer jeg nedtrykt.
'' Hvad har du så af planer lige nu? '' spørger hun.
'' Ikke andet end at slippe af med tømmermænd, det ville kunne ses på billederne i morgen hvis jeg ikke tager af mig selv lige nu. '' svarer jeg.
'' Hvad så med film og is? Du ligner en der kunne bruge noget til den søde tand. '' smiler hun.
'' Deal. '' svarer jeg og får frembragt et skævt smil.
Resten af dagen foregår bare som sagt, film og is sammen med Melli. Klokken bliver lidt i 18:00 og vi ligger side om side i min seng og er begge faldt ind i en dyb søvn. Det fortæller bare at vi begge har haft en alt for vild nat. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden Melli i mit liv. Jeg ville nok ikke engang have været her på denne planet. No kidding.
Jeg vågner op igen kl 04:30 og opdager stadig Melli ved min side, ikke nogen stor overraskelse men jeg har ikke lyst til at jage hende hjem. Så jeg pakker computeren væk og smider dét resterende smeltede is i fryseren nede i køkkenet. Jeg går derefter op og ligger mig igen. Jeg har brug for selv sekunders søvn, til at kunne klare mig igennem endnu en dag.
Jeg vågner så igen kl. 10:00 og ærger mig over at skulle stå op så tidligt. Jeg føler mig ikke klar til at kunne pågribe dagen. Men da solens stråler både velkommer mig og Melli til en ny dag, så kan man ikke andet end at stå op. Jeg siger til Melli at hun sagtens kan sove videre mens jeg gøre mig klar, det skulle jeg ikke sige to gange. Hun falder hurtigt i søvn igen og mumler et: '' God tur. '' med den mest søvnfordrukkent stemme.
Jeg pakker de nødvendige ting til fotoshootet og spiser en hurtig morgenmad, da jeg vender mig om står min mor med bilnøglerne klar og venter på mig. Jeg er chokeret over at hun endelig bemærker mig, selvom det blot er nogle få sekunder. Hun står ventende i overtøj og beskuer mine bevægelser. Jeg modtager signalet om at skynde mig og vi begiver os afsted mod bureauet.
~~~
Under hele køreturen snakker hun kun om hvad jeg skal huske på, hvad jeg aldrig skal gøre som om at hun påminder mig på at jeg skal gøre dette for både hende og fars ære. Dét værste er at hendes stemme er så upersonlig mens hun fuldender hendes sætninger.
Vi ankommer endelig til bureauet og træder ind i studiet. Jeg bliver taget imod af stylister og moderedaktøren. Jeg vil aldrig vænne mig til den velkomst, fordi den er så stressende og klaustrofobisk. Vigtige mennesker overalt, jeg når lige at skimme de andre smukke modeller. De ligner hver især en million, noget smukt der ikke er virkeligt men bygget på fantasien.
Jeg bliver ført ind i mit eget omklædningslokale og endelig kan jeg få ro. Jeg ser det udfordrende tøj hængende fint på bøjle. Jeg stiller mig altid det samme spørgsmål på om jeg overhovedet kan få påklædningen på. Dét ser altid så avanceret og moderne ud. Men jeg ved at de vigtige folk venter på mig derude så jeg begiver mig bag et forhæng da jeg hører døren går op. Problemet er bare at jeg står kun iført undertøj, jeg kan igennem forhænget skimme en mandlig skikkelse.
'' Her er optaget! '' siger jeg bestemt.
'' Ja, men jeg fik også tildelt dette omklædningslokale.. Så hvis du gider at skynde dig så ville det være rart. '' svarer han, der noget ved hans stemme der lyder bekendt.
''Ja men-'' mit hoved popper ud af forhænget og mine øjne bliver mødt af en smuk ung fyr. Til min overraskelse var dét den samme fyr som jeg overnattede hos ved festen og derefter havde en feministisk diskussion med ham.
''Dig.'' siger han til min store overraskelse og peger chokerende på mig.
''Ja mig? '' svarer jeg snerpet tilbage.
'' Jeg havde lige håbet på at dette var min lykke dag, indtil du dukkede op. '' fortsætter jeg. Han hviler hovedet på skrå og sender mig det mest selvglade smil.
'' Det er din lykke dag fordi vi to skal være i samme fotoshoot katalog. '' siger han med hans selvfede smil.
'' Jeg håber at du er blevet sendt forkert, fordi dette er ikke playboy kataloget - det er længere nede af gangen derude. '' snerper jeg.
'' Argh, tro det eller ej hon vi to skal fotograferes sammen. Tror du at jeg er glad for det her? '' spørger han.
'' Det ved jeg da ikke, jeg jo en feministisk kælling? '' skyder jeg igen.
'' Det har intet med sagen at gøre. Ærligt, vi kom skævt ind på hinanden - Jeg er Benjamin Santino. '' hilser han og rækker mig hans venstre hånd.
'' Jeg ville gerne give dig hånden, men jeg står ligesom kun i undertøj. Men jeg er Anastasia Brooklyn. '' hilser jeg tilbage.
'' Vi må stoppe med at mødes sådan her hvor du er kun iført dit undertøj. '' smiler han.
