Isabella's synsvinkel
William og cilja kan altså lide hinanden det åbenlyst!
Men jeg har selv et crush på ham, på en måde gør han mig ked af det og glad.
Tror det er fordi han ligner niall....
Jeg lader så Cilja være glad for ham, det fortjener hun!
Mig og drengene kender ikke hinanden længere.
Jeg ved kun hvordan de ser ud, pga jeg har fået nyt udseende.
Altså andet ansigt og så har jeg fået lidt større læber.
Cilja's synsvinkel
Jeg står og laver mad til mig og William.
Vi betaler nemlig sammen for mad så vi kan få noget.
Jeg laver frikadelle med chili i og flødekartofler ved han er vild med det.
Bare ikke med chili, jeg så der lagde en seddel på bordet der stod
"Hej chili, ej Hej Cilja<3.
Jeg tænkte på nu hvor det snart er fest om du ville følges med mig.
Undskyld jeg skriver tør bare ikke spørge, har allerede krøllet den sammen engang som du kan se.... Håber du siger ja
-willi."
Jeg rødmer, går ind i stuen og smiler til ham og siger
"Kun vis du vil følges med mig"
Så begynder han at grine
"Hvorfor skulle jeg spørge vis jeg ikke gad chili?"
"Tjaaaa.. Hvem ved? Måske fordi du willi"
Jeg kan snart ikke stå op mere fordi vi var begge flade af grin.
Jeg gik så ud i køkkenet igen og hældte noget på 2 tallerkner og gik ind i stuen.
Han spurgte så
"Hvorfor har du taget mælk med ind?"
"Tja,. Det finder du ud af"
Han tog den første bid af frikadellen og blev rød i hovedet.
Jeg holdte stadig mælken, og han sagde
"Giv mig den mælk?!"
"Så skal du ikke sige det be pænt om den!"
"Må jeg gerne få det glas mælk?"
"Næææh..!"
Sagde jeg grinende og der begyndte han at kilde mig så han fik mælken.
Jeg kiggede skræmt på ham.
For vidste han vil kilde mig igen for at lave stærkt mad.
"Chili jeg sagde du ikke skulle putte chili i!"
"Det lyder bare underligt willi!"
William's synsvinkel
"Det lyder bare underligt willi!"
Jeg kiggede trist på hende og gik ind på mit værelse.
Jeg begyndte at græde, tror der gik 10 minutter.
Da der var en der bankede på døren.
Jeg sagde ingen ting men døren blev åbnet og kunne mærke en meget dejlig skrøbelig pige sætte sig på min seng og jeg kunne mærke en lille hånd blive lagt på min kind.
"Undskyld det var ikke fordi jeg ville gøre dig ked af det"
Jeg sagde ikke noget til hende.
Man kunne høre hun blev stille, man kunne kun høre små snøft..
Jeg kiggede på hende og der sagde hun
"Undskyld jeg skal nok gå!"
Og hun begyndte at gå.
"Nej lad være! Bliv her med mig!"
Hun kiggede på mig, men gik over til sengen.
"Læg dig nu ned sammen med mig!"
Hun adlød mig bare.
Jeg vendte mig om og begyndte at tage om hendes liv og nusse hende i håret.
Jeg hviskede i hende øre
"Ved du godt jeg bliver skør af at være sammen med dig, og det er på den gode måde skør!"
Hun sagde ikke noget men kunne høre hun var vågen.
"Ej undskyld det var ikke meningen jeg ville sige det."
Hun begyndte at smile og sige
"Ved du godt at du gør mig skør?"
Jeg smilte bare tilbage, kiggede hende dybt i øjnene og kyssede hende..