Kapitel 8

547 36 26
                                    

Kapitel 8

Da drengene er færdige med at optræde, finder Calum en flaske frem. Det er en vodka flaske. Alle de andre drenge hujer og jubler. Drenge you know.

"Jeg tror jeg skal til at hjem" siger jeg genert. Jeg tager min rygsæk og begynder at gå mod døren. "Vil du ikke være sød at blive hos os" siger Michael bedende. "ja Kathrine! Det er jo fredag og du er så hyggelig at være sammen med" tigger Ashton. "Du kan bare sove her" Lukes hundehvalpe øjne vinder.

Jeg ringer hurtigt til min tante og siger at jeg sover hos et par veninder. Tanter er ikke så vilde med drenge der er 3-5 år ældre end deres niecer. Jeg sætter mig tilbage i sofaen og smider benene op på bordet. Calum sender flasken rundt og da det bliver min tur giver jeg efter. Det er lang tid siden at jeg har haft det så sjovt så hvorfor ødelægge stemningen? Jeg tager en stor tår og sender flasken videre til Michael.

"Hvor gammel er du egentligt Kathrine? Må du godt drikke ?" typisk Ashton. Jeg forstår godt kælenavnet Daddy fra hans fans nu. Og ja jeg har stalket dem lidt på det sidste.

"jeg er 15 år men tro mig. Det her er langt fra første gang jeg drikker." Siger jeg og lægger mig ekstra godt til rette.

Da flasken er sendt rundt så tilpas mange gange at alt er sløret, vælger Calum selvfølgelig at vi skal spille et spil. Michael vil spille øl stafet, Calum kan godt lide isterning leg (undrer mig ikke) og Luke er til sandhed eller konsekvens. Og selvom jeg beder til gud om at det ikke bliver Lukes ide så går gud imod mig endnu en gang. Jamen det er da typisk.

"Michael sandhed eller konsekvens?" spørger Calum. "Sandhed når det er dig min ven" svarer Micahel grinende tilbage.

"Michael hvad lavede du med hende vores fan forleden? Og ikke sig at du gav hende en privat autograf eller noget" griner Calum højlydt.

"Okay jeg indrømmer det. Jeg gav hende en tur med den rødhårede sexmaskine " griner Michael tilbage og viser hans ikke eksisterende muskler.

Michael rømmer sig " Luke sandhed eller konsekvens?"

"tror jeg starter med en sandhed" smiler Luke

"Luke du virker ikke helt som du plejer for nylig? Er der sket noget eller er der en pige?" Da Michael siger pige hopper hjertet op i halsen på mig. Ser han nogen? Er de kærester? Hvorfor bekymrer jeg mig om det? Jeg kigger på Luke og ser hans kinder gå fra hvid til rød. Fuck han ser en.

"Mhh der er den her pige, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at fange hendes opmærksomhed. Hun virker uinteresseret" Luke ser trist ud. Mit hjerte falder tilbage i mit bryst. Jeg kan mærke skuffelsen brede sig. Jeg har ingen chance. Men jeg vil alligevel ikke have ham. Vil jeg?

Runderne går og spørgsmålene bliver mere og mere useriøse, men selvfølgelig er det sådan med alkohol i blodet.

Calum retter jeg op og spørger meget selvsikkert "Kathrine sandhed eller konsekvens?"

Jeg tænker mig kort om og siger så selvsikkert "konsekvens"

Calum sidder længe og overvejer mit svar. Efter et par minutter siger han "Kys Luke"

Jeg kigger forskrækket på ham og mærker hurtigt varmen stige op i mine kinder. Nej nej nej det her sker bare ikke. Hvis jeg nægter så ved de at jeg måske/ måske ikke har en lille ting for Luke, så jeg rejser mig op og placerer mine læber på hans.

Hans læber er silkebløde, så det kilder i maven. Jeg opdager at jeg ikke er stoppet og flytter hurtigt mine læber igen.

"Sådan!!" siger jeg med et falsk grin. Jeg må ikke vise noget. Jeg kan ikke lide Luke og hvis jeg så kan så må jeg ikke kunne lide ham. Det går altså ikke.

Luke kigger forskrækket på mig. De 3 andre ruller rundt på jorden, flade af grin over Lukes reaktion. Jeg sætter jeg tilbage og skylder følelsen af Lukes læber væk med en masse vodka.

Mens de andre fester og danser rundt, drikker jeg mere og mere vodka. Lukes læber er som printet ind i mit sind og jeg kan ikke tænke på andet end at jeg vil kysse ham igen. Men det kan jeg ikke.

Jeg tømmer flasken og rejser mig for at finde noget mere. Jeg rejser mig for hurtigt, så mine ben svigter mig. Jeg falder hårdt ned mod jorden, fuldstændig omtumlet. Drengenes grin fylder mit hoved og de hjælper mig hurtigt op igen. Pludselig kan jeg mærke opkast komme op og jeg brækker mig udover mig selv. Jeg drak vist en smule for meget. Upsi.

Ashton lægger mig på sofaen og giver mig en spand. Jeg knækker mig igen, jeg kan mærke syren brænde i min hals. Calum tager mit hår væk fra mit ansigt. Jeg lægger mig tilbage på sofaen, holder mig til ansigtet. Det her er typisk. Jeg bliver altid for fuld. Min øjenlåg bliver tung og jeg falder modvilligt i søvn.

....

Næste morgen banker mit hoved så højt at jeg tror alle andre også kan høre det. Jeg åbner forsigtigt øjnene og opdager at jeg ligger op af nogen og den nogen har en arm rundt om mig. Jeg kigger ned af mig selv og opdager hurtigt at det tøj jeg har på helt sikkert ikke er mit eget.

"Godmorgen" Siger en hæs stemme der næsten dræber mig. Elsker hæse morgenstemmer.

Jeg kigger op og ser at stemmen tilhører en hvis blond dreng. Overrasker det dig?

"Hvordan har du det nu? Jeg gætter på at jeg skal hente aspirin og McDonald's til dig" Griner han lidt for sig selv. Jeg sætter mig hurtigt op og spørger en smule surt "skiftede du mit tøj i går?"

Luke sukker og siger så "Du kastede op ud over dig selv plus du var allerede fyldt med pasta. Hvad skulle jeg gøre? "

Hvordan kunne han tage mit tøj af uden tilladelse? Jeg har ikke givet ham lov til at se mig uden tøj! Det har ingen fået lov til. Og hvad bilder han sig ind at holde om mig mens jeg sov? Han behøvede ikke ligge hos mig! Jeg rejser mig surt op og tager mine ting. "Du kører mig hjem lige nu"! Siger jeg bestemt og bevæger mig ud af døren. Luke følger en smule skræmt efter.

Hvorfor bliver jeg ved med at hænge ud med den her dreng. Jeg begynder jo snart at nyde det og det kan jeg bestemt ikke tillade mig. Han er så en dreng og drenge er kun til besvær.

(Jeg ved at jeg konstant glemmer at skrive, men jeg går igennem noget ret svært for tiden så håber det er okay)

I'm not fine at allWhere stories live. Discover now