Dawn Is Started

~Kapitel 7~ ~What Happend?~

Vi er klar for Idag, vi går videre som altid.

Der har gået timere! Kedeligt, men de taler sammen! De har det sjovt.

"Stop Rosie Edward Jackie Brown, Emily South Mia Young og David Hills!" Var der en stemme, stalker de os?

"Hvem er der! Ikke blive bange for en gruppe piger, med en drage og en dreng. Kom ud vis dig selv!" Sagde Jackie, irriteret.

"Hmm.. Jackie du ikke hård, et slag du nede." Sagde stemmen, jeg kan genkende den?

"Hvad hedder du så?" Sagde Mia, nysgerrigt.

"Jeeeegg hedder Greg Lostwind, og jeg har aldrig set folk tæmme drager." Sagde Greg.

"Nårh, men vi har tæmmet denne her. Kan du vise dig selv? Vi fredelige hvis du er nysgerrig." Sagde Emily, glad som altid.

"Jeg ved I er fredelige, og hvis jeg viser mig! Ville I fortryde det.." Sagde Greg.

*Flashback*
"Greg Greg! Jeg er sulten!" Sagde jeg, jeg er kun fem. Greg er min babysitter for fire uger, siden min forældre døde. Han er ti, jeg boede lidt med hans familie. "Hvad ville du have? Snacks? Eller normalt aftensmad." Spurgte han "KAGE!" Råbte jeg, han nikkede og begyndte. Mig og Greg og Jackie er venner, med en masse andre børn. Vi alle hyggede os, sjove minder. Jeg ville andre glemme hvor min mor døde..
*Flashback Slut*

Det er Greg, men han er forandrede sig meget. Greg var en god ven, indtil han forlade! Det var Greenmont, de prøvede at myrde ham.

"Greg! Det længe siden vi har set dig! Kom ud!" Råbte Jackie, håber hun kan huske ham.

"Okay.." Han kom ud, han har sår over det hele! På hans ansigt.

"GREG!" Råbte alle sammen, vi alle løb mod ham og krammede ham.

"Greg ville du komme med i vores gruppe? Vi leder efter nøglen.." Hviskede jeg det sidste, han nikkede.

"Lad os komme videre, inden det bliver mørkt." Sagde Greg, vi nikkede.

Vi har gået flere timer, der har været mange monstre. Jackie slog to ihjel, med et slag. Jeg skød to eller tre, med det skyd! De var altså svage, rødne skeletter. Zack er den mest voldsomme, og så det David! Mig og Jackie, på samme level. Greg, Mia og Emily. I det mindste er vi en gruppe, men jeg tror vi har brug for flere.

Vi skal gøre os klar til seng, det mørkt.. Cirka klokken tolv, lidt sent end vi plejer. David er næsten som en ugle, han er altid vognen. Zack slapper af. Mia og Emily sover som engle. Jackie er fladet i en dyb søvn, og jeg kan ikke sove. Jeg skal mindst vente femten minutter for at falde i søvn, ret irriterende.

"Våååååggggnnnnn ooooopppppp!" Sagde Emily ved siden af mig, hun ser ret træt ud.

"Ja ja! Jeg er vågen!" Sagde jeg irriteret, at hun vækkede mig.

"NU!" Sagde hun og tog fat i mig, hun tog mig hen til bålet.

"Og?" Sagde jeg så og ventede på hun ville sige hvorfor, hvorfor hun vækkede mig.

"Du skal have noget morgenmad, og samme med de andre! Vi skal videre, Jackie træner der henne." Sagde hun, pegede mod Jackie.

"Godmorgen!" Sagde jeg, mens jeg kiggede på Jackie.

Jackie svarede ikke, men hun fokusere på træningen.. Endda på træet, weird..

"HVORFOR KAN JEG IKKE RAMME! Den her kniv ville ikke lande på prikken!" Sagde hun meget irriteret, at hun ikke kan kaste en kniv den rigtige retning.

"Lad mig hjælpe dig.." Sagde jeg, ventede på hendes svar. Jeg er en Ranger, så jeg har bue og pile! Små knive, som om det var en mini version af et sværd! Bage med kaste, eller myrde. Jeg træner mig til at snige mig rundt, uden nogen kan høre mig.

"Okay.." Sagde hun, som om hun var jaloux. Jeg smilede bare hele tiden, for at få et smil på hendes læber.

"Du holder der hvor spidsen er, kig en retning og KAST!" Sagde jeg, jeg gjorde det jeg fortalte hende.

"Nåårrhhh! Lad mig prøve, det mig der skal lære det." Sagde hun, jeg nikkede.

Hun tog kniven, rettede hende lidt "Kaste nu?" Spurgte hun.

"Ja nu, eller hvornår du ved du skal angribe." Sagde jeg, hun nikkede.

Hun kastede den mod træet, ret tæt på prikken.

"GODT GÅET!" Sagde jeg, stolt af hende

"Men jeg ramte ikke.." Sagde hun trist.

"Jackie hovedet er ikke en lille prik, den er lidt bredere! Du rammer nok." Sagde jeg, hun var okay god til det.

"Du har ret, men skal øve lidt me-" hun nåede ikke at tale færdigt.

"KOM NU! VI SKAL VIDERE!" Emilys stemme, hun har ret.

"Så hvad for en vej?" Spurgte Greg.

"Den der vej, vi går denne vej indtil noget nyt kommer til sygne." Sagde Jackie.

"Okay." "Ok." "God idé" "k." "Mk." Sagde vi alle, vi alle var enig.

Vi har gået den vej hele tiden, jeg bliver altså sur! Det minder mig om da vi legede, så blev jeg agressiv. Gode minder, savner de gamle tider. Gamle tider var sjove, jeg var tryk. Nu er vi usikker, stresset! Irriteret, alt.. Mens nogen snakker kigger jeg op i den blå himmel, hvide skyer. Søen der står inde i skoven, og træerne. Græsset er blødt, jordet er hårdt.

Vi har gået i flere timer, mine løbe støvler er varme. Mit tøj for mig til at svede, samme med de andre. Zack har det normalt.

"David kan du forklare hvordan du fik vinger, og dragernes hud?" Sagde jeg, ødelagde stilheden.

"Jeg blev begravet, jeg havde en nøgle. Det begravede mig op igen, tog nøglen. De lagde mig bare blive der, jeg kan huske drager komme. Dragerne tog mig, gav mig mad og drikke. Jeg levede med dem, spiste det mad de gjorde. Jeg begyndte stille og roligt, at få det her hud. Vingerne kom da jeg mødte deres konge, han gav mig vinger." Sagde han, smilende.

Vi alle var glade, at der nogen der nogen der passede på ham.

*Flashback*
Jeg hen til Davids begravelse, han var der ikke. Nogen tog ham ud? Men hvorfor det?..