4ever Summer

Et hjerte af guld {Del 1}

~Tidligere~

Jeg så ned på min telefon, far. Jeg rynkede brynene, han plejer aldrig at ringe på denne tidspunkt og han ved da jeg er til MLM. Så det kan kun være noget alvorligt, jeg trykkede på det grønne rør. "Hallo far?"

________________________________________________________

"Hallo far?" "Søde" hans vejrtrækningen var dyb men uregelmæssig, er han okay? "Er du okay far?" Spurgte jeg og mærkede hvordan mine hænder begyndte at svede. "Undskyld at for at havde været en sådan dårlige far" sagde han mellem sine sværere vejrtrækningsproblemer. "Hvad? Nej far du har været fantastisk og er det stadig!" Sagde jeg hurtigt. "Nogle gange skat ville jeg ønske det var mig da døde da bilen rullede rundt og ikke din mor. Hun ville kunne bedre havde passet på dig, men se på dig nu? Du har lige været på MLM og den røde løber! Jeg er så stolt af dig og det ville din mor også havde været" sagde far. Det løb mig koldt ned af ryggen "far hvad betyder det her?" Spurgte jeg ham om. Jeg hørte ham hoste og jeg blev endnu mere nervøs for hvert sekund. "Søde jeg har været syg det mest af dit liv, nu er det tid. Tid til at sige farvel, jeg er ked af det. At jeg ikke kan følge dig op af kirkens gulv. Men jeg er så træt" han sukkede det sidste ud, "far plz" græd jeg. Og jeg hørte bib tonen, han lagede på! For fuck sake! Jeg blev ved med at ringe men gav op ved nummer 20. Gang. Arghhhhh vent! DJ! DJ er vores nabo som er læge, yay! Jeg fandt hans nummer og bad til han var hjemme. "Tag den nu, tage den nu, tage den nu" mumlede jeg utålmodigt. "Hey Caro!" Sagde hans stemme, jeg ånde lettet op "DJ er du hjemme?" "Jeps hvorfor?" "Min far har lige ringet og han begyndte en slags, åhhh dødstale af en art. Hans vejrtrækning den var dyb men uregelmæssig!" Forklarede jeg ham. "Jeg går derover nu" sagde han hurtigt, jeg hørte en høj banke lyd. "Mr. Black det er mig DJ" sagde han "mr. Black være rar at lukke op" sagde han så efter lidt tid. "Mr. Black din datter er meget begrymmet!" Råbte han så. "Der er ingen reaktion og døren er låst!" Sagde DJ "okay tjek vinduerne hvis ingen af dem er åbne så smadre et vindue" sagde jeg. "Okay" sagde DJ, jeg tog mig selv til panden, her var pluslige meget varmt. Selvom jeg var udenfor. "Jeg kan se ham!" Råbte DJ "hvor? Hvad? Er han okay?" Sagde jeg, jeg hørte et glas blev smadret. "Mr. Black det er DJ, være rar at vågne op" sagde han, "DJ! Trækker han vejret? DJ!" Sagde jeg desperat. Men telefonforbindelse røg, "arghhh noget lort!" Sagde jeg surt og prøvede at ringe tilbage men intet. Spørgsmålene gnave i mig, Henry! Ambulance manden Henry! "Henry!" Sagde jeg da han tog telefonen "hey Caroline" svarede Henry. "Henry sige du er på abjerde!" Tiggede jeg "jamen det er jeg skam også" sagde han. "Ville du gør mig den mest største tjeneste!?" Sagde jeg "altid det ved du da!" Grinede Henry, oh my god tak! Jeg begyndte at forklare ham det hele, "vi er på vej Black!" Sagde han hurtigt. "Caroline vi kører ind i en tunnel, der er ikke god for...." *BIB* sikke noget pis! Arghhhh, jeg ringede flere tusinde gange og skiftesvis hos de tre mænd. Arghhh mændene i mit liv gør mig frustreret! Jeg smed min telefon fra mig men før den nået at ramme jorden var der en hånd der greb den. "Du ville havde fortrydet det så meget hvis den ramte jorden" sagde Ross Lynch, fra R5. Og ham som spiller Austin i Austin og Ally. "Det havde jeg allerede da jeg gav slip" sagde jeg, han rakte mig telefonen. Jeg tog imod den og takket ham. Han sat sig ned ved siden af mig da jeg havde ladet mig glide ned langs muren. "Hvad så?" Spurgte han venligt jeg grinede "du vil aldrig forstå det" sagde jeg og så på ham. "Måske, men det finder vi aldrig ud af hvis du ikke prøver" sagde han. "Min mor døde da jeg var 7 i en bilulykke, min far har været syg så længe jeg husker. Hvordan ville du havde det at du nærmest lægger søvnløs fordi du er bange for manden ikke trækker vejret? Bare når han sover kigger jeg nøje på ham for at se om han nu sover. Det er bare så...... Så stressede, at gå og være bange for ham. Nervøs for om han er okay" sagde jeg og så ud i den blå luft. Ross tog en hånd på min ene skulder, "det er jeg da ked af at hører" sagde han og så dybt alvorligt på mig. Jeg smilede skævt til mig "han har lige ringet og undskyldt af hele sit hjerte. Men han er sådan en god far! Ross han lagede bare på og han havde vejrtrækningsproblemer og her sidder jeg. Så langt væk fra ham" sagde jeg og sukkede dybt. Ross gav mig et kram, "det skal nok gå" sagde Ross og smilede forsigtigt til mig.

Jeg har ikke hørt fra nogen af de tre mænd, det gør mig rastløs! Der er gået en fuckningen dag og ikke en har ringet til mig. Jeg har bare lyst til at hoppe på den næste flyver hjem. Alice og Ashton synes jeg skal blive da vi er på tour. Men det her er min far vi taler om! Michael og Maggie synes jeg skal pakke det mest nødvendige og skynde mig hjem. Luke og Lucy blander sig helt udenom. Og Calum? Jaaaa jeg ved ikek havd hans mening er men det er lige meget....... Jeg så på min chokopops jeg er den eneste af os alle der æder det. Jeg så en seddel, jeg hjælper dig med at komme hjem til din far. Uden foran bussen præcis klokken 22. Ikke et minut tidligere!

Det er sgu Maggies håndskrift, jeg nikkede og pakkede det mest nødvendige uden nogen opdaget det. Efter jeg havde vebtet og ventet var klokken endelig 22. Kun mig og min redningens mand er vågen. Jeg tog min taske og listede ud af bussen "så kom du Black" sagde en stemme, jeg så op.

//Hey allesammen jeg ville bare lige sige jer hvorfor jeg opdater i dag. (Der kommer lidt flere kapitler i dag) Nå men det er fordi jeg gerne ville give jer det som en gave! Fedt ikke? Nå der ville kom 4 til 5 kapitler i dag! Og i får et kapitel på freag! Med mindre det er der jeg skal hen til min mormor...... Kan ikke huske hvornår det er...... Nå men håber i kan lide min lille gave!\\