Fighter

2

Jeg går i skole hver dag. Jeg ankommer til skolen, og går op mod hovedindgangen. Jeg møder Anthon på vejen.

"Hey Leifff," siger han, og rækker en hånd op til en high five. 

"Hey Anth," svarer jeg, og giver ham hans ønskede high five. Sådan er han altid. Glad. Det pisser mig af indimellem. 

"Så bliver du snart myndig! Skal vi ikke snart have fundet dig en dame?" Anthon nærmest går med hoppende skridt af ren begejstring. Han er allerede 15. Jeg griner af hans bemærkning, og ryster på hovedet af ham. 

Vi kommer ind i klassen, hvor der allerede står en stor gruppe og snakker. Mig og Anthon smider taskerne og slutter os til de andre.

"Er der fest i weekenden?" spørger Lauge, en af mine gode venner, som altid er klar på at feste,

"Altså, Thor har jo fødselsdag i morgen, men jeg ved ikke om..." spørger Josefine, men jeg afbryder hende.

"Jeg holder ikke fest, det får jeg sgu aldrig lov til," siger jeg med et smil på læben. De andre ved godt, hvor skrap min mor kan være. Eller "ansvarlig", som hun så fint selv kalder det. 

Lauge sukker.

"Det kan du for fanden da ikke mene, Leif! Vi skal sgu fejre, at du bliver 15! Kom ind i kampen altså..." Jeg griner bare af ham. Jeg ved, han bare laver sjov. Selvom han godt nok er helt afhængig af at feste. Nogle gange kan jeg godt blive lidt bekymret for ham. 

"Godmorgen unger, sæt jer så ned, timen går i gang om lidt!"

Timen er relativt hurtigt overstået. Jeg pakker mine ting sammen, og følges med drengene til kantinen. Vi får leveret vores mad, og sætter os ved et rundt bord. Anthon hiver sin mobil op af baglommen og  går på facebook. Han læser lidt op fra nyhederne. Jeg hører ikke rigtigt efter, indtil han læser en meget interessant nyhed op.

"X-factor auditions er i gang fra d. 22. til den 25. august..."

Jeg sluger min mad lidt for hurtigt. Jeg får det galt i halsen, og hoster voldsomt. Drengene kigger alle sammen over på mig. 

"Hvad sagde du lige?" spørger jeg Anthon, da jeg får vejret igen. 

"X-factor auditions er i gang?" svarer Anthon, og kigger spørgende på mig. Jeg kigger bare på ham med nysgerrige øjne, for at få ham til at forstå min hentydning.

"Vi kunne stille op! Selvfølgelig Leif, vi kunne vinde hele lortet!" Anthon nærmest råber af ren begejstring, og rejser sig op fra bordet. Mange kigger fnisende hen på ham, og han sætter sig flovt ned igen. Jeg rækker min hånd op mod Anthon, og han giver mig en voldsom high five. Han er stadig lidt for begejstret. Jeg ryster smerten af.

Mig og Anthon spiller en smule musik sammen. Vi er begge helt vilde med musik, og vi har efterhånden også spillet nogle få privatkoncerter til nogle lokale fester. Bandet består bare af mig og Anthon, og vi kalder os selv Citybois, fordi vi begge er helt vilde med København.  

Det er vildt. Vi stiller op i X-factor. Det har jeg altid drømt om. Og så sammen med Anthon. Som Citybois.