Mig og min lærer

Morgenstilheden fortalte alt

Det var blevet morgen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg følte omkring i går aftes. Fandt jeg virkelig min lærer. Jeg tjekkede min mobil for at være helt sikker. Den var rigtig nok. Jeg gjorde mig klar og skyndte mig til skole. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men det følte jeg bare at jeg skulle gøre. 

Jeg kom over i skolen. Den var helt tom. Jeg var den eneste fra min klasse der var kommet. Jeg havde små sommerfulge i maven, for jeg vidste at vi skulle have Johan i første time. Da jeg fik sat mig ordenligt ned så jeg ned på mit ur. Den var halv otte. vi skulle møde klokken otte, så jeg var kommet i ret god tid. jeg kiggede stadig på mit ur. Jeg kunne mærke nogen gå ind i rummet. Luften var kold. Jeg vendte mit blik op og så at det var Johan. Jeg blev lidt forskrækket og kom vist også til at vise det lidt. Det gav et sæt i mig. Han stirrede bare på mig. Der var en akavet stilhed. Så sagde han: "Du er da godt nok tidligt på den i dag".  Jeg svarede kort: "Ja det er jeg". Jeg kiggede ned igen og tænkte tingene igennem. Fuck hvad skete der lige der. Var det meget mærkeligt? og, hvad tror han mon om mig?. Han satte sig ned ved kateteret. Man kunne se at han forberedte nogen ting til timen. Der var stille akavet i fem minutter. så kom Daniel fra min klasse. Endelig tænkte jeg bare. Jeg blev redet på målstregen. 

Det var nu efter skole og vi havde fået fri. Jeg har altid været den type der altid blev lidt længere og snakkede med læren man nu havde. Det var ret ofte at vi havde Johan, så jeg fik altid en god mulighed om at snakke med ham på et andet niveau end hvis vi havde undervisning. Jeg var selvfølgelig lig ikke den eneste der blev. Sofie min bedste veninde fra klassenblev også altid lidt længere. 

Jeg følte at jeg gik med den her "ting i lang tid uden at fortælle nogen det. Den fyldt meget i min hverdag. Der gik ikke en dag hvor jeg ikke tænkte på ham. det var forfærdeligt.  Var det normalt og ville det være mærkeligt hvis jeg fortalte det til Sofie måske?. Jeg ville ihvertfald vente lidt mere. Men jeg kunne altså ikke i ret meget mere. Jeg skulle bare lige tænke det igennem en gang til.