Is it Real? -Marcus og Martinus

Part 58| hate

Vi er lige kommet til studiet, og turen her hen var lidt vild. Vi skulle jo ud af hotellet, og jeg gik sammen med Martinus, og jeg tror noget havde fundet ud af at martinus og jeg har noget. Nogen råbte alt muligt 'Martinus er meget bedre end dig.' 'han kan finde meget bedre.' 'Jeg dræber dig.' Og sådan blev det ved. Lige der var jeg virkelig ved at knække, jeg har før i tiden fået meget hate. Det kunne jeg ikke holde til, og det her er næsten det samme. Men det værste er næsten at Martinus ikke har sagt noget til mig siden. Det er jo også rigtigt det de siger, så Martinus har nok bare endelig fundet ud af det. Men lige nu sidder jeg i en sofa, mens de er igang med noget musik noget. Jeg sidder med min telefon, og er på Instagram. Jeg kigger det igennem, indtil jeg ser et billede af Martinus og jeg. Jeg trykker på det, og ser der står noget. Jeg læser det. 'Jeg er sikker på at hun kun er sammen med han for at blive kendt, hun ligner ikke engang en der kan lide ham. Martinus kan finde meget bedre, så hun skal bare dø.' Den besked gjorde ondt. Det er jo ikke rigtigt. Jeg kan mærke at jeg er ved at græde, så jeg løber ud af rummet, og finder et toilet. Jeg går ind, og låser døren. Jeg kan ikke holde det her ud, og jeg ved det her kun er starten. Jeg mærker en tåre løbe ned af min kind. Jeg tjekker de kommentar billedet har fået. Der er også rigtig mange hate beskeder, men så ser jeg en hvor det står. 'Hallo i må forstå at de på et tidspunkt ville få en kæreste. I må respektere at de kan lide hinanden. I kan ikke stoppe det. I skal bare slappe af, i ville nok alligevel ikke blive hans kæreste nogensiden. Btw så ser de mega cute ud, jeg elsker dem allerede.' Okay den besked var alligevel ret sød. Men alle de andre gør stadig ondt.

"Freja, er du herinde?" Spørg en, og banker på. "Nej." Svare jeg stille. Jeg høre personen grine. "Åben lige." Siger personen. Jeg låser døren op, og ser det er Marcus. Jeg havde lidt håbet det var Martinus, men det var Marcus. "Hvad sker der?" Spørg han, og trækker mig med ud fra toilettet. "Marcus, jeg får allerede så meget hate, og kan ikke holde det ud." Svare jeg, og en tåre rammer min kind. Han trækker mig ind i et dejligt kram, ikke lige så gode som Martinus's men næsten. "Du skal bare ikke læse det, og vær ligeglad. For Freja, du er en helt fantastisk person, ikke tvivl på det." Siger han stille i krammet. "Martinus har slet ikke snakket til mig siden." Mumler jeg. "Mener du det?" Spørg han. Jeg nikker, og han trækker sig fra krammet. "Tror du ikke bare det er fordi han ikke ved hvad han skal sige?" Spørg ham. "Nej, jeg tror han tror på det hans fans siger til ham." Svare jeg. "Jeg ved Martinus rigtig godt kan lide dig, og noget hans fans siger ville ikke ændre han mening." Siger han seriøst. Jeg ryster bare på hovedet, og sætter mig ned på en bænk. Han sætter sig ved siden af mig, og lægger hans arme om mig, mens jeg begynder at græde. "Det skal nok gå." Hvisker han. "Hvad laver i?" Spørg en. Marcus tager sine arme tilbage, og jeg kigger op. Martinus står og kigger direkte ned på Marcus og jeg. Jeg tørre mine tåre væk, med mine hænder. "Vi snakker bare." Svare Marcus, mens jeg sidder og kigger ned i gulvet. "Nå, men Marcus det er din tur nu." Siger Martinus, og kigger hen på mig kan jeg mærke. Marcus klemmer mit lår, og går ind i et andet rum. Martinus kommer hen og sætter sig ved siden af mig. "Er du okay?" Spørg han stille om. "Ligner jeg en der er okay?" Spørg jeg, og kigger op på ham. Han sukker. "Jeg ved ikke hvad jeg har skulle gøre, jeg er ikke god i sådan nogen siturationer." Sukker han, og prøver at få mig til at få øjenkontakt med ham. "Du behøver ikke sige noget specielt, men du snakkede jo slet ikke med mig. Martinus du kiggede ikke engang på mig." Siger jeg stille. "Jeg ved det, og det skulle jeg aldrig have gjort. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige." Svare han, og tager min hånd. "Du skal ikke tro jeg tror på alt det de siger, for det gør jeg ikke." Smiler han. Jeg nikker. Han trækker mig ind i et kram. Efter lidt tid gengælder jeg det. "Husk jeg altid vil være der for dig, jeg vil altid hjælpe dig, okay?" Hvisker han, og jeg trækker mig. Jeg nikker stille. "Skal vi gå ind igen?" Spørg han, og rejser sig. Jeg rejser mig, og Martinus tager min hånd. Han fletter hans finger ind i mine, og jeg smiler. Vi går ind i det rum hvor de laver noget.

———————————————————————
Jaaaai to kapitler på en dag!!!
I må meget gerne kommentere, og vote, for mere❤️❤️