Da Megan Davis finder en falsk barbiedukke - der prøver at dræbe hendes kat - i sit hus, går der ikke mere end få dage, før hun er ansat som fuldtids babysitter i en udefra set velfungerende familie.
Men tingene er ikke som de ser ud, og det finder...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Så er det idag, vi rejser. Jeg skal på tur, ud og stå på ski, og Austin tro rent faktisk, at jeg kan... Bare dræb mig nu, inden jeg når at køre ham ne... vent lige, jeg køre ham ned, og så bum! Austin dør, nej ikke, den går ikke, Lola elsker ham på en eller anden underlig måde, hvordan kan hun? Altså man behøver jo ikk elske sine søskende højt, men Lola elsker Austin. Meget højt. Desværre...
Megan den kat skal ind i flyveren, men ikke med os, okay? Han bliver sat i en hyggelig bo..." "Hyggelig?! Vil du så gerne med ham derind, var? Hvorfor pakker vi ikke dig ind i den?" Jeg klemmer beskyttende Larry ind mod mit bryst, "Megan, han er et dyr! Han kan ikke komme med foran, det er en regel, så hør dog for fanden efter! Har du aldrig været ude og flyve før?!" Austin slår irriteret ud med armene, folk i lufthavnen skæver hurtigt hen til ham, men selvfølgelig gør de intet, han er for hot, til at folk siger ham imod. Men ikke her du, jeg kan sagtens. "Larry kommer med mig, eller og så kan du klemmer dig ind til ham i det ikke hyggelige lille kasse, din idiot!" Udbryder jeg rasende, "jeg sværger Megan, du..." "Ved du hvad Harris? Jeg ordner det selv, så fuck out of my way", ingen klamme perverse kommentarer, godt, jeg skubber mig forbi ham og går mod gaten.
"Hej" jeg smiler til damen og fisker et par sedler op ad min lomme, jeg gaver hende hånden og smiler til hende, "der er intet problem med, at jeg tager min kat med ombord, vel? Der bliver ingen problemer med ham, han har det fuldstændig trygt ved at flyve", kvinden smiler og tager pengene, hun nikker og kigger mit pas igennem, jeg giver Austin fingeren, inden jeg vandre ombord på flyet.
Jeg løg lidt, Larry har aldrig været ombord på et fly før, sååå jeg ved ikke, hvordan han reagere, men han sover lige nu, så det kan ikke gå galt.
"Det vidste jeg ikke, at du kunne", kommentere Austin, da jeg har sat mig med Lola i vores lille boks på første klasses flyet, "når, men det kan jeg", snære jeg koldt, "Davis lad nu vær, det er bare en ka..." "Du kan lige vove på at afslutte den sætning Austin Harris", et tungt suk forlader ham, inden han sætter sig i en anden "boks", "jeg håber hans del af flyet styrter", snære jeg til den sovende Larry, "så dør vi også", mumler Lola der sidder ved siden af mig, "true, jeg håber han ryger ud ad flyet", retter jeg mig selv, "hvem?" Lola kigger forvirret op på mig, "en i min bog" hvilken bog? Lola nikker og kigger ud ad vinduet.
o-O-o
Flyturen er hurtigt overstået, Lola sover, Larry sover, Austin er for sig selv, imens han ignorere stewardessernes flirtende blikke og kommentarer, han er slet ikke så klam endda, han holder sine klamme hænder til sit klamme sig, det meste af tiden.
Lige nu står vi og venter på vores tasker, eller min, selvfølgelig er min ikke kommet endnu, Austin står og venter tålmodigt, men Larry skal tisse, og Lola er rastløs, "Davis jeg får dem til at skrive til mig, hvis den kommer", lover Austin mig, "tag dem med ud, eller også ender det dårligt", han skubber blidt til mig, "det her, kunne være sket med Larry", snære jeg af ham, "rotten ville have være et andet sted", han ryster på hovedet og går med hurtige skridt væk, "når, men kom Lola, min taske er forsvundet..." lorte lufthavn, jeg tager Lolas hånd og vi skynder os ud, Larry springer væk fra min arm og hen til en busk, hvor han kravler ind. Et par minutter senere kommer han ud med et smil, "lad os få fat i en taxi" jeg begynder at vinke efter en, men hver gang den kommer, kommer der en anden og tager den. Lige indtil Austin kommer, han vinker kort til en, og pludselig er der en der har vores kufferter i sin taxi. Det er kun fordi, han er hot. Og rig.
