"Sophie! Du skal ikke bestemme over mig, eller hvordan jeg opfører mig!" hvisker han vredt til mig. Vi står bag tribunerne, og igen har jeg fortalt Toby, at jeg ikke gider mere. Denne gang er det min skulder det går ud over. Den anden skulder selvfølgelig. Slaget gør ondt, men man kan ikke se det der. Tårerne triller ned af mine kinder, og jeg løber mod toiletterne. Jeg løber ind i en bås og tænder vandhanen, så der ikke er nogen som kan høre mig. Jeg tager min cardigan af og løfter op i t-shirt ærmet. Den er rød, og man kan tydeligt se aftrykket. Jeg får et blåt mærke, men heldigvis ikke lige så stort som det andet. Den anden side er helt blå, gul og lilla. Det gør ondt og begge mine arme er ømme. Jeg går ud fra toiletterne med røde øjne, og bevæger mig mod kantinen til mine venner. Bagfra kommer der en og lægger armen om mig. Jeg bliver forskrækket, fordi jeg hele tiden skal være på vagt overfor Toby. "Hey Soph" siger Austin stille. Jeg smiler falsk til ham. Han lægger igen armen om mig, lige der hvor mine blå mærker er. Jeg gisper og udstøder et lille støn af smerte. "Hvad så?" spørger han undrende. "Øhm ikke noget, jeg faldte i går til cross country" svarer jeg stille. "Soph hvad er der egentlig i vejen?" spørger han. Jeg trækker på skuldrene: "ikke noget". Vi går det sidste stykke i total stilhed, selvom jeg gerne vil spørge ham om hvordan det gik med Allison, eller hvordan det går med fodbold eller hvordan hans søster har det. Vi sætter os ved bordet, hvor Hayden sidder med armen om Malia, de to er begyndt at være lidt mere end venskabelige her på det sidste. "Var du syg i går?" spørger Malia. Jeg nikker og smiler: "jeg havde det ikke lige så godt". De tre andre snakker videre om noget jeg ikke har fulgt med i, så jeg kan ikke ligefrem snakke med. Men hans profil studerer jeg nøje. Hans blå øjne, hans mund, hans hænder, åh gud hvor har jeg lyst til at røre hans hænder. Jeg tror jeg kunne stirre på ham i timevis. Men jeg har Toby, så hvorfor sidder jeg her og kigger på Austin? Og hvorfor blev der så stille? Jeg kigger op, og de andre sidder bare og stirrer på mig. "Soph, helst seriøst, hvad er der i vejen?" spørger Hayden. "Ikke noget. Jeg mener det seriøst, jeg har det fint" svarer jeg. Jeg har det bare alt andet end fint.
YOU ARE READING
Untitled Love
Teen FictionHistorien handler om Sophie. Kærligheden er kompliceret, og hvad gør man når man kommer ud på et sidespor, hvor man er den eneste, som kan redde sig selv? Følelser er overvældende, og det samme er teenage livet, vil Sophie finde en vej gennem det?
